Vilkår
Aftalevilkår Privatkunder
Nærværende aftalevilkår gælder for leverance af el fra el-leverandøren Dansk Strøm ApS (DS) med CVR nr. 39905795 til kunder (”Kunden”), hvor elforbruget overvejende er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.
Ved accept af nærværende aftalevilkår giver Kunden tilladelse til, at DS iværksætter kundeskift fra Kundens hidtidige el-leverandør til DS.
1. Tilslutning til nettet
Kunden skal til enhver tid være tilsluttet det kollektive el-forsyningsnet via sin lokale el-netvirksomhed (”Netvirksomheden”) og opfylde Netvirksomhedens betingelser for tilslutning og anvendelse heraf.
På vegne af DS varetager Netvirksomheden transport af strømmen fra højspændingsnettet/tilslutningspunktet til leveringsadressen via distributionsnettet. Ved leverandørskifte repræsenterer DS Kunden overfor Kundens Netvirksomhed. DS kan ophøre med leverancer i perioder, hvor Netvirksomheden afbryder forsyningen.
I forhold til Netvirksomheden skal Kunden særligt være opmærksom på og respektere følgende vilkår:
2. Måling og måledata
Det påhviler Kunden via Netvirksomheden at sikre DS de nødvendige måleraflæsninger. Netvirksomheden er ansvarlig for elmålere og elmålingernes korrekthed. Ved tvivl om korrektheden kan såvel DS som kunden rette henvendelse til Netvirksomheden.
Kunden skal acceptere efterreguleringer som følge af forsinkede forbrugsdata eller Netvirksomhedens korrektion af måledata efter målefejl. Ved manglende eller fejlbehæftede måledata, afregnes ud fra beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug og tilsluttede brugsgenstande.
3. Leverancen
Leverancen sker til det tilslutningspunkt og påbegyndes på det tidspunkt, som følger af aftalen.
Leverancens kvalitet skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer, der fremgår af Netvirksomheden tilslutningsbestemmelser og/eller offentlige forskrifter.
Kunden skal underrette DS om forhold, der kan have betydning for DSs levering, for eksempel større ændringer i Kundens forventede forbrug. DS kan i nogle tilfælde vælge at henvise Kunden til at rette henvendelse til Netvirksomheden.
4. Priser
Den aftalte pris fremgår af ordrebekræftelsen modtaget ved kundeforholdets oprettelse.
Kundens elpris er sammensat af tre dele:
DS har to hovedprodukter;
De enkelte priselementer i de to produkter er beskrevet nedenfor i punkterne 4.1 og 4.2.
4.1. Dansk Strøm Variabelt Tillæg
4.1.1 Betaling for forbrug af el
Med produktet Dansk Strøm Variabelt Tillæg afregnes el time for time til vores kostpris med et variabelt pristillæg og et månedligt håndteringsgebyr.
Kostprisen opgøres som vores indkøbspris med tillæg af nødvendige omkostninger til håndtering, så der er fuld overensstemmelse mellem Kundens forbrugsmønster og leverance/fakturering af el.
Pristillægget varierer time for time. Tillægget er lavest i de timer, hvor kostprisen er høj, og højest i de timer, hvor kostprisen er lav.
Håndteringsgebyr aftales individuelt mellem Kunden og DS.
For priser henvises til det til enhver tid gældende prisblad på vores hjemmeside.
4.1.2 Betaling for transport af el
Kunden betaler det net-abonnement, som DS til enhver tid opkræves af Netvirksomheden for Kundens elmåler(e).
For hver forbrugt kWh betaler Kunden desuden den nettarif, som DS til enhver tid opkræves af Netvirksomheden for transport af el.
Endelig betaler Kunden de øvrige beløb, som DS til enhver tid opkræves af Netvirksomheden og/eller Energinet.dk for leveringen af net- og systemydelser til Kunden.
4.1.3 Betaling for offentlige forpligtelser, skatter og afgifter
Kunden betaler de takster for offentlige forpligtelser, skatter og afgifter, som DS til enhver tid er forpligtet til at opkræve Kunden på vegne af den danske stat.
4.1.4. Ændringer i nettarif, offentlige forpligtelser, skatter og afgifter
Netvirksomheden, Energinet.dk og den danske stat kan ændre satserne for de anførte betalinger i opad- eller nedadgående retning, ligesom de kan indføre yderligere former for betalinger, afgifter mv.
Sådanne ændringer vil uden videre slå igennem på Kundens samlede elpris og vil alene blive varslet over for Kunden, såfremt gældende lovgivning ufravigeligt måtte kræve det. De til hver tid gældende satser, som DS opkræves af Netvirksomheden, kan findes på Netvirksomhedens hjemmeside, mens de gældende satser til Energinet.dk og for offentlige forpligtelser og afgifter kan findes på www.danskstrom.dk
4.1.5. Kunder berettiget til særlige afgiftsforhold
Kunder med særlige afgiftsforhold er selv ansvarlige for disse, herunder for at give besked til DS herom i det omfang dette måtte være en forudsætning for at opnå særlige afgiftsfordele.
4.2 Dansk Strøm Total
Dansk Strøm Total har den særlige egenskab, at den totale pris inkl. transport, skatte og afgifter er fast måned for måned.
Kunden placeres indledningsvis på det trin, som afspejler Kundens forventede forbrug. Det forventede forbrug fastsættes i fællesskab af DS og kunden eller tager udgangspunkt i det på Kundens adresse registrerede forventede årsforbrug. Hvis Kundes faktiske forbrug viser sig at variere fra det forventede forbrug, og det faktiske forbrug dermed ikke ligger indenfor det angivne forbrugs-trin, så placeres Kunden på det trin, der afspejler det faktiske forbrug. Ved væsentlige forbrugsafvigelser reguleres produkttrinet med tilbagevirkende kraft. Op- og nedrykning på trinskalaen foretages automatisk.
Dansk Strøm Total har følgende forbrugstrin:
DS Total - trin 1: For kunder med et årsforbrug på op til 250 kWh
DS Total - trin 2: For kunder med et årsforbrug på op til 500 kWh
DS Total - trin 3: For kunder med et årsforbrug på op til 1.000 kWh
DS Total - trin 4: For kunder med et årsforbrug på op til 1.500 kWh
DS Total - trin 5: For kunder med et årsforbrug på op til 2.000 kWh
DS Total - trin 6: For kunder med et årsforbrug på op til 2.500 kWh
DS Total - trin 7: For kunder med et årsforbrug på op til 3.000 kWh
DS Total - trin 8: For kunder med et årsforbrug på op til 3.500 kWh
DS Total - trin 9: For kunder med et årsforbrug på op til 4.000 kWh
DS Total - trin 10: For kunder med et årsforbrug på op til 4.500 kWh
DS Total - trin 11: For kunder med et årsforbrug på op til 5.000 kWh
Hvis Kunden har et forbrug, der viser eller indikerer et årsforbrug højere end 5.000 kWh, så ændres produktet automatisk til Dansk Strøm Variabelt Tillæg.
Kunden kan til enhver tid vælge et højere forbrugstrin, hvis Kunden mener, at det fremtidige forbrug vil ligge højere end det historisk forbrug.
Det tilstræbes, at pristaksterne reguleres en gang årligt, men DS kan til enhver tid regulere priserne op, hvis der sker væsentlige stigninger i markedsprisen på el, eller i prisen på nettarif, offentlige forpligtelser, skatter elle afgift.
Særlige beløb fra Netselskaberne, såsom opsætning og nedtagning af elmålere eller tænd- og slukkegebyrer er ikke indholdt i Dansk Strøm Total og faktureres særskilt
5. Fakturering, afregning, modregning og gebyrer
DS fakturerer alle beløb i danske kroner.
5.1. Fakturering
Fakturering og opkrævning sker som udgangspunkt elektronisk. Sidste rettidige indbetalingsdato fremgår af fakturaen.
5.2. Afregning og modregning
Afregning af el foretages aconto enten månedsvis eller kvartalsvis forud. Ved nyoprettelse kan faktureringsperioden være enten forkortet eller forlænget, så afregningsperioden fremadrettet følger kalendermånederne. Acontoafregningerne vil være baseret på kundens historiske og estimerede forbrug. Endelig periodeafregning sker på grundlag af kundens faktisk målte forbrug i forbrugsperioden, når DS har modtaget målerdata fra Netvirksomheden. Det påhviler kunden gennem Netvirksomheden at sikre DS de nødvendige måleraflæsninger.
Såfremt kundens endelige periodeafregning udviser et beløb, der overstiger det acontofakturerede beløb, så vil restbeløbet blive opkrævet sammen med den førstkommende acontofaktura. Såfremt kundens endelige periodeafregning udviser et beløb, der er mindre end det acontofakturerede, så vil det overskydende beløb blive modregnet i den førstkommende acontofaktura.
Afregning af DS´håndteringsgebyr foretages månedsvis eller kvartalsvis forud. Ved nyoprettelse kan faktureringsperioden være enten forkortet eller forlænget, så afregningsperioden fremadrettet følger kalendermånederne.
DS forbeholder sig ligeledes retten til at opkræve ufaktureret forbrug fra tidligere perioder.
5.3. Gebyrer
De til enhver tid gældende gebyrer fremgår af prislisten på www.danskstrøm.dk Disse omfatter, men er ikke begrænset til, fakturerings- og betalingsgebyr afhængig af fakturerings- og betalingsmetode, gebyr for ophør af aftalen indenfor en eventuel bindingsperiode, flyttegebyr, rykkergebyr og gebyr for varsling om inkasso.
Herudover kan både Netvirksomheden og DS pålægge en række gebyrer (”Netgebyr”) som følge af Kundens handlinger eller undladelser i forskellige situationer eller som følge af forskellige hændelser eller faktiske omstændigheder, som er forbundet til Kunden. Det gælder eksempelvis Netgebyr for Netvirksomhedens besøg hos Kunden med henblik på afbrydelse af elforsyningen (lukkebesøg). Kunden skal friholde DS for sådanne Netgebyrer, og DS kan hos Kunden opkræve betaling til dækning heraf, medmindre opkrævningen af Netgebyret alene beror på forhold, som kan tilregnes DS uagtsomme handling eller undladelse. Netgebyrernes størrelse kan variere afhængig af, hvilken Netvirksomhed Kunden har. Netvirksomhedens gebyrer fremgår af Netvirksomhedens hjemmeside. Kunden opfordres til at holde sig opdateret herom.
6. Sikkerhedsstillelser og kreditgodkendelser
Det er fra DS' side en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at
Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvilje hos Kunden, kan DS stille krav til Kunden om kontant depositum eller anden sikkerhed som vilkår for indgåelse af eller fortsat el-leverance under aftalen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler.
7. Misligholdelse
Ved en parts væsentlige misligholdelse, kan den anden part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. I de net-områder, hvor forsyningspligten er ophørt, vil ophævelse af aftalen fra DS' side medføre, at der slukkes for strømmen på den adresse, aftalen vedrører. Eksempler på væsentlig misligholdelse er Kundens manglende betaling, Kundens manglende opfyldelse af DS' krav om sikkerhedsstillelse, eller ophør af Kundens aftale med Netvirksomheden.
Ved begæring om rekonstruktion, åbning af tvangsakkord, gældssanering, konkurs eller dødsfald, skal DS straks underrettes herom. DS kan kræve, at kunden eller dennes bo stiller betryggende sikkerhed, medmindre der forudbetales, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kommende ydelser. Stilles den krævede sikkerhed ikke inden for den af DS angivne frist, har LE ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.
8. Leveringshindringer og force majeure
I tilfælde af leveringshindringer, der skyldes forhold uden for DS kontrol (force majeure), suspenderes alle DS' forpligtelser, så længe hindringen består. Som eksempler på force majeure kan nævnes ekstraordinære naturkræfter, krige, terror, brande, hærværk, it-manipulation, it-nedbrud, sammenbrud eller skade på el-anlæg, umulighed med hensyn til at fremskaffe arbejdskraft, maskiner eller materialer og arbejdsstridigheder, uanset om parten selv er part i eller årsag til arbejdsstridighederne. Force majeure foreligger endvidere, hvis DS kun ved afholdelse af ganske uforholdsmæssigt store, økonomiske opofrelser kan opfylde sine forpligtelser.
Kan DS ikke opfylde sine forpligtelser, på grund af at Energinet.dk eller Netvirksomheden har erklæret force majeure i transmissionssystemet, kan DS også påberåbe sig denne force majeure over for Kunden.
9. Erstatningsansvar
Parterne er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i disse betingelser eller i parternes kontrakt. DS er dog uden ansvar for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, medmindre DS har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
DS er ikke ansvarlig for skade eller tab som følge af fejl eller afbrydelser i el-nettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. DS er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netvirksomheden, Energinet.dk, eller den nordiske elbørs, Nord Pool Spot. Fejl og mangler, som skyldes tekniske forhold i distributionsnettet, samt Netvirksomhedens manglende overholdelse af Tilslutningsbestemmelserne, er Netvirksomhedens ansvar. Kundens eventuelle erstatningskrav i denne forbindelse rettes mod Netvirksomheden.
10. Fortrydelsesret
Kunden har ret til at fortryde aftalen indtil 14 dage efter aftalens indgåelse. Ønsker Kunden at fortryde aftalen, skal Kunden give DS besked inden fristens udløb. Meddelelse om fortrydelse skal ske via e-mail til kundeservice@danskstrom.dk.
11. Flytning
Hvis Kunden flytter adresse, bliver aftalen overført til den nye adresse og er dermed gældende for samtlige aftagenumre på den nye adresse, medmindre Kunden opsiger aftalen. Afregningsprisen på den nye adresse fastsættes til den afregningspris, der gælder i det pris- og distributionsområde, som Kunden flytter til.
Aftalen til tillige fortsat gælde for aftagenumre på den fraflyttede adresse, indtil DS får besked om opsigelse jf. punkt 12.
Meddelelse om flytning skal gives til DS tidligst to måneder og senest 10 arbejdsdage inden flytningen. Kunden skal ved flytning oplyse DS den nye adresse, datoen for flytningen og sit cpr-nummer. På selve datoen for flytningen skal Kunden endvidere foretage selvaflæsning af elmåleren, hvis den ikke kan fjernaflæses af Netvirksomheden. Modtager DS ikke en aflæsning i forbindelse med flytningen, kan DS vælge at foretage slutafregning af elforbruget på den fraflyttede adresse på baggrund af et skønnet elforbrug, der beregnes af Kundens Netvirksomhed. Kundens manglende aflæsning kan udløse et gebyr. Modtages der efterfølgende en aflæsning, så kan DS vælge at efterregulere.
12. Opsigelse, overdragelse mv.
Leveringsperiode, opsigelsesvarsel og eventuel binding fremgår af ordrebekræftelsen modtaget ved aftalens indgåelse.
12.1 Opsigelse
Kunden kan opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned dog tidligst til udløb af bindingsperiode, hvis kunden er omfattet af en sådan. Meddelelse om opsigelse skal ske via e-mail til vores kundeservice
Særligt for ejere gælder, at hvis Kunden på opsigelsestidspunktet ejer eller fortsat fremstår som ejer i offentlige registre af den ejendom, som aftalen vedrører, så får Kundens opsigelse uanset ovenstående først effekt fra det tidligste af følgende tidspunktet:
Kunden er forpligtet til at aftage el i overensstemmelse med aftalen frem til aftalens ophør. Ved Kundens opsigelse inden for en eventuel bindingsperiode, forbeholder DS sig retten til at opkræver Kunden et gebyr for førtidig opsigelse, der dækker indtjening og eventuelle omkostninger forbundet med afvikling af aftalen.
Ved aftaleforholdets ophør slutafregner DS kunden senest 4 uger efter at skiftet af el-leverandør har fundet sted i DataHub. Hvis slutafregningen resulterer i en saldo i Kundens favør, så vil saldoen blive godtgjort Kunden mod dennes oplysninger om kontonummer, hvortil saldoen skal overføres. Meddelelse herom skal ske via mail til vores kundeservice.
DS er berettiget til at efterfakturere Kunden, hvis Netvirksomheden foretager korrektioner af målerdata efter målefejl.
12.2 Overdragelse
Kundens rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med denne aftale kan hverken helt eller delvist overdrages uden DS' forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov.
DS må uden kundens samtykke overdrage rettigheder og pligter ifølge aftalen som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter til tredjemand eller et koncernselskab.
13. Dødsfald og insolvens
Ved dødsfald, begæring om rekonstruktion, åbning af forhandling om tvangsakkord eller gældssanering samt begæring om konkurs, skal DS straks underrettes herom, og måleren straks aflæses. DS kan i disse tilfælde kræve sikkerhedsstillelse for fortsat el-leverance, medmindre andet er bestemt ved lov.
14. Persondata
Til brug for bl.a. opfyldelse og administration af aftalen, statistiske formål og markedsføring, behandler DS personoplysninger om Kunden.
Behandlingen sker i overensstemmelse med DS' til enhver tid gældende Privatlivspolitik, der løbende indenfor persondatalovgivningens rammer kan opdateres ved meddelelse til Kunden.
Ved indgåelsen af aftalen modtager Kunden DS' gældende Privatlivspolitik i elektronisk form (som link eller vedhæftning) eller med almindelig post.
Kunden kan altid læse den gældende Privatlivspolitik på vores hjemmeside ligesom Kunden ved henvendelse til DS' kundeservice kan få fremsendt politikken.
Kunden kan få oplysning om Netvirksomhedens behandling af personoplysninger på Netvirksomhedens hjemmeside og i Tilslutningsbestemmelserne. Netvirksomheden bruger personoplysninger for at kunne levere sikker og pålidelig forsyning af elektricitet til alle Kunder. Netvirksomheden behandler bl.a. personoplysninger, når det varsler afbrydelser, foretager målerbytte eller måler Kundens elforbrug.
Kunden skal oplyse DS om opdaterede person- og kontaktoplysninger, herunder korrekt adresse, e-mail, telefonnumre mv. Meddelelser fra DS, herunder varslinger, anses for at være kommet frem til Kunden, når DS har kommunikeret via e-Boks, Betalingsservice, e-mail, telefonnummer mv., som Kunden har oplyst til DS.
15. Uoverensstemmelser
Hvis Kunden har indsigelser, der relaterer sig til hele eller dele af kundeforholdet, så bedes der rettes henvendelse til DS' kundeservice via e-mail kundeservice@danskstrøm.dk Hvis DS ikke kan løse problemet, eller hvis kunden er utilfreds med DS' håndtering af indsigelsen, kan kunden kontakte Ankenævnet på Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.energianke.dk. Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.
16. Tvister
Tvister mellem kunden og DE afgøres efter dansk ret. Sager mod DS med relation til nærværende handelsbetingelser, eller til særskilt aftale, anlægges ved retten på Frederiksberg.
17. Nyhedsbrev
Som kunde hos DS, modtager du automatisk vores nyhedsbrev, medmindre du frabeder dig det. DS eller andre koncernforbundet selskaber vil kunne kontakte nuværende Kunder for andre tilbud om relevante produkter.
18. Ændringer
DS har ret til at ændre disse handelsbetingelser og vilkårene i aftalen, herunder ændre priser og gebyrer eller indføre nye gebyrer. Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden implementeres med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning. DS informerer om ændringer via e-mail, SMS, fakturatekst, Betalingsservicetekst eller lignende kommunikationsformer. Der kan i denne forbindelse ske henvisning til yderligere oplysninger på www.danskstrøm.dk
Hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte kundeforholdet efter de varslede væsentlige ændringer, kan kunden vælge at ophæve aftalen.
19. Cookies
På www.danskstrøm.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan du gør dette, afhænger af din browser. DS anvender Google Analytics og Google Ad Words.
Hvis du har spørgsmål angående dine cookies, kan du henvende dig til vores kundeservice
20. Webstatistik
Vi bruger en webstatistik på www.danskstrøm.dk og i udsendte mails, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades mv.